
LEJRSKOLE
Ophold i det blå
Kigger du efter et overnatningssted til lejrskoler, eller til din forening, så har vi lokalerne og faciliteterne til jer. Der er fælles køkken, hvor der er rig mulighed for selvforplejning med morgenmad, aftensmad eller til at lave madpakker til dagens aktiviteter. I fællesrummene er der masser af aktiviteter som bordtennis, brætspil og fjernsyn med Playstation.
Udendørs laver vi bål enten til de lange sommeraftener, eller som en aktivitet i løbet af dagen. Børnene kan også lege vandkrig på vores store græsarealer – det er kun fantasien der sætter grænser.
Som lejrskole eller forening kan der knyttes tætte bånd på en tur, som denne og er garanteret en oplevelse der vil sidde i hukommelsen længe. Det er samværet der spiller ind her, og ikke nok med, at der er masser af aktiviteter hos Filsø Naturferie, så byder de omkringliggende områder også på masser af oplevelser.

.jpg)
Aktiviteter for gruppen
Det spændende Tirpitz museum ligger i Blåvand ca. 25 km væk. Her fortælles der om Anden Verdenskrig, hvor Hitler havde planer om at opføre to kæmpe store bunkere. For historieinteresserede er denne udstilling, om de store planer helt fra invasionen af Polen til Hitlers sidste timer, et besøg værd. Udstillingen er interaktiv, som vil sige, at gæsterne udforsker viden gennem lys, lyd og får muligheden for at opleve historien gennem kroppen.
I kan også køre til Esbjerg og se Fiskeri- og Søfartsmuseet. Her kan I blive klogere på Vadehavet, dyrelivet ved Vestkysten og olie- og vindindustrien i offshore branchen. Hver dag fodres der sæler, hvor der forklares om dyrene, føden og adfærd. Du kan også se på de mange fisk og krabber, og i midten af den store udstilling, findes et bassin hvor du kan komme helt tæt på og røre og klappe fiskene.
Esbjerg byder også på masser af shoppingmuligheder samt kulturelle oplevelser på Musikhuset eller på Esbjerg Kunstmuseum. Du kan også tage til Varde, hvor du kan se Minibyen, som er en nedskaleret version af den nuværende Varde midtby. Om sommeren er der Varde Sommerspil, som hvert år er en kæmpe succes for både store og små.